Kend dig selv, før du sælger dig selv

Hvem er du? Hvad vil du opnå? Og hvorfor?
Hvem er du? Hvad vil du opnå? Og hvorfor?
Hvem er du? Hvad vil du opnå? Og hvorfor?

Det er tre tilsyneladende meget simple spørgsmål, men skinnet bedrager. For lige så vigtige de er, lige så svære kan du også være for nogen at finde de rigtige svar på. 

De er vigtige fordi, du som sponsorsøger og racerkører kun har én vare på hylden: Dig selv. Du er det produkt, som du forsøger at sælge, derfor skal du også kende dig selv til bunds. Tænk over det, du ville jo heller ikke bruge 10.000, 100.000 eller 1.000.000 kroner på en vare, hvis sælgeren tilsyneladende ikke ved, hvad der er op eller ned på den. Vel?

Find dine værdier

Du skal have både viljen og værktøjerne til at se objektivt på dig selv og svare på, hvem du er som person. Ikke hvem du ønsker at være, men hvem du er. Hvad tror du på? Hvad er dine værdier? Hvordan er din indstilling til andre mennesker og til din omverden? Er du optimist eller pessimist, indelukket eller åbenmundet, skeptisk eller let at begejstre, autoritetstro eller rebelsk? Dyster eller glad?

Spørg dig selv, hvad dine venner ville sige, hvis de blev bedt om nævne 3 værdier, der kendetegner dig som person. Og så spørg dem selv. Er det de samme svar, de kommer med, eller skal du måske justere dit selvbillede? Husk, det er kun folk udefra, der kan fortælle dig, hvordan du bliver opfattet af andre.

Find måske 5-10 kerneværdier, som du synes, at du har og brug så nogle dage til at gå og tænke over dem, mens du streger ud og fjerner, til der kun er 3 tilbage. Det er dem, du skal bruge aktivt i din sponsorjagt, når du skriver til sponsorer og fortæller dem, hvorfor du og dine værdier passer perfekt til deres brand, og hvorfor du derfor er den helt rigtige talsperson for netop deres produkt eller ydelse.

Drøm modigt

Hvad vil du opnå med din motorsport? Hvis tid og penge ikke var der til at sætte grænser for dig, hvad er så det vildeste, du realistisk kan opnå? For nogle vil det være at blive verdensmester i Formel 1. For andre måske bare at vinde danmarksmesterskabet i en amatørserie. For mig er det at deltage i Le Mans Classic i en Porsche 911 ST eller RSR. Eller nej, ikke bare deltage, men vinde. Sådan har vi alle vores forskellige drømme.

Hvad er det for resultater og oplevelser, du ser for dig, når du tillader dig selv at drømme stort og modigt om, hvad du reelt kan opnå, hvis bare du havde midlerne til det? Skriv det ned – gerne et sted hvor du ser det hver eneste dag.

For når du har en klar vision, kan du også dele den med dine sponsorer og begejstre dem med din passion og dine drømme. Samtidigt får du et redskab i form af en drøm om succes, som du altid kan bruge til at hive dig selv op i nakken på de dage, hvor sponsorafslag, tekniske uheld og dårlige resultater kommer væltende som en bølge.

Så drøm modigt og kom tilbage til din drøm igen og igen.

Vær ærlig

Hvorfor har du den drøm, som du har? Hvad er det, der driver dig til, at det lige præcis er dét, du vil opnå. Søger du anerkendelse? Vil du være den bedste i verden? Eller synes du måske bare, at det faktisk er rigtig, rigtig sjovt at køre racerbil?

Der er ingen bevæggrund, der er forkert. Det er okay at have kæmpestore ambitioner og en altoverskyggende trang til at blive anerkendt som den allerbedste, til det du laver. Og det er lige så okay at sige, at du sådan set ikke drømmer om hverken mesterskaber eller berømmelse, du vil bare have det sjovt med din sport.

Det vigtige er blot, at du er ærlig over for dig selv og dine sponsorer. For det er dine bevæggrunde, der i sidste ende afgør, hvor dedikeret du er til at få din drøm til at gå i opfyldelse.

Selv blandt verdens allerbedste og mest dedikerede racerkørere i toppen af pyramiden, er der en mærkbar forskel i viljen til at lykkedes hos kørere, der er vokset op i et motorsportsaristokrati med berømte fædre som Rosberg eller Senna og så en kører som Hamilton, der har måttet kæmpe for hver eneste millimeter på sin vej fra ung, fattig og udstødt rookie til den absolutte verdensstjerne han er i dag.

Rosberg kastede håndklædet i ringen, da han endelig blev verdensmester, fordi han vidste, at han ikke havde viljen til at kæmpe en sæson mere. Men for Hamilton er det tilsyneladende lykkedes at komme sig over det enorme nederlag, som den skandaløse afslutning af 2021-sæsonen var for ham. Det er et tegn på en passion og en bevæggrund, der brænder så meget klarere end hos resten af verdens allerbedste.

Sælg dig selv, når du kender dig selv

Dine sponsorer investerer i dig som atlet og person. Så fortæl dem, hvem du er, og hvad du står for. Og brug din nye viden om dig selv til at gå efter sponsorer, der matcher dig og dine egne værdier. Det gør dig ikke bare til et langt stærkere markedsføringsredskab for din sponsor. Det er også sådan, at du sikrer et godt og langt samarbejde, der bygger på delte drømme og værdier.

Vær synlig

Lover du din sponsor, at du kan give dem synlighed? Så vær sikker på, at du selv er synlig og ser kompetent ud i din sponsors øjne. Motorsport Marketing hjælper kørere med at få en professionel tilstedeværelse på nettet og de sociale medier med site, logo, design og så videre.

Se vores tilbud her.

Skriv et svar